REGLER og handelsbetingelser

Her finder du vores handelsbetingelser og regler for campingpladsen

Affaldet skal sorteres – Klik og læs mere her

Kørsel på campingpladsen
Bilkørsel på campingpladsen er ikke tilladt fra kl. 22.00-5.00.
Hastighed: max. 8 km/t. – det vil sige du triller kun og viser hensyn til alle andre.
Parkering kan ske ved p-pladsen ud mod Foldingbrovej, eller foran terrassen. Ved længere tids parkering, så hold på pladsen ud mod Foldingbrovej.

Køkkenet er ikke så stort, og man gør selvfølgelig rent efter sig selv. Der hjemme hælder man ikke fedt og olie i afløbet, så det gør man selvfølgelig heller ikke når man er på camping. I køkkenet står der skraldespande til madaffald, plastik og restaffald.
Forlad køkkenet som du gerne selv vil modtage det, det vil sige du gør rent efter dig selv.

Det store baderum og Handicaptoilet/baderum
Disse to rum er først og fremmest baderum, så skal man blot på toilettet, så henstiller vi til at man bruger de andre toiletter.
Husk altid at tørre sko af på risten inden man går ind – tak.

Opladning af elbiler er ikke muligt på campingpladsen.
Oplader man alligevel, vil man blive opkrævet 500 kr. og bortvises uden kompensation for eventuelle tabte dage. Badekort vil blive refunderet.
Der findes ladestandere bl.a. i Brørup, Rødding og Holsted. I Brørup, over for OK-tanken på Esbjergvej, er der en stor ladeplads (E-Care) hvor du ikke behøver at hægte campingvognen fra.

Fravælges el til campingvogn/autocamper m.v. og man alligevel tilkobler sig til el, så opkræves der 70 kr. pr. dag og man bedes forlade pladsen straks, uden kompensation for eventuelle tabte dage. Badekort vil blive refunderet.

Fryser o. lign. i hytter
Det sker at nogle gerne vil medbringe en fryser til de fangede fisk. Fortæl os på forhånd hvis du har en fryser med, 20 kr. pr. dag fra april-september. 

Strøm i hytter
Fra april til september er strøm inkluderet i prisen.
Fra oktober til marts betales strøm efter måler.

Hjertestarter
Skulle der blive brug for en hjertestarter, så findes der en lige skråt overfor kiosken, på hjørnet af den gule bygning ved Kongeåkroen.

Gæster på pladsen
Får du besøg af venner, familie, så skal de melde deres ankomst i kiosken ved ankomst og betale 20 kr. pr. person.
Vil en af dine gæster overnatte er prisen 80 kr. pr. person.
Gæster skal parkerer deres biler ved terrassen eller på pladsen ud mod Foldingbrovej.

Hoppepuden
Vores hoppepude må bruges fra kl. 9-20. Du tænder den på kontakten ved siden af hoppepuden, og du bedes slukke den, når den ikke bruges mere. Den skal være pustet helt op, før den må bruges. Husk at tage skoene af. Se billeder fra legepladsen.

Hunde på campingpladsen
Det er gratis at have hunde med. Den/de må ikke luftes på Campingpladsen.
Du samler selvfølgelig op efter din hund, uanset hvor i området du går med den. Lad ikke hunden tisse op af vogne, telte, hegn, skraldespande m.v. Der er 6 skraldespande omkring søen og en skraldespand ved busstoppestedet.

Vi vil helst have en campingplads hvor det er gratis at have hunden med, men det kræver også at jeg ikke skal gå og samle op efter din hund. Så ødelæg det ikke for dem der kommer efter dig, saml op!
Hunden må ikke komme med indenfor i køkken og toiletter/baderum.
Din hund/hunde skal føres i snor på pladsen og omkring søen.

Soundbox og høj musik
Soundbox må ikke bruges på campingpladsen, og musik m.v. må ikke genere andre. Undtaget er ved arrangementer der indebær musik på vores terrasse. Vi vil gerne have ro på pladsen ca. kl. 22.00.

Fri WiFi zone
Vores Wi-Fi er gratis at bruge, signalet er stærkest omkring terrassen. Koden står på opslag ved terrassen.

Arrangementer
De bliver nævnt ved opslag ved terrassen, på vinduet, og her på hjemmesiden, klik her. Du finder også begivenhederne på vores facebookside.

Morgenbrød kan bestilles, det gør du i kiosken, klik og læs mere her

Primagaz sælges og ombyttes, vi tager også imod gasflasker fra Kosangas. 

Rygning
Alle hytter er røgfrie. Overtrædes dette betales et rengøringsgebyr på 1500 kr.
Der må ikke ryges i køkkenet og toiletbygninger. Vis hensyn til udendørs arealer, og husk at cigaretskod hører til i skraldespanden eller de opstillede askebægre. Lommeaskebægre kan købes i kiosken.

Handelsbetingelser
Vi sender dig en booking bekræftelse, hvor det aftalte står, sørg for at tjekke om datoer, antal personer m.v. er korrekte.
Eventuelle ændringer/rettelser til din booking skal ske med det samme, husk at opgive dit bookingnummer ved al henvendelse.
Man vil ved booking altid modtage en bekræftelse via e-mail inden for 24 timer.

BETALING
På din booking-bekræftelse står bankoplysningerne, hvortil der skal betales og en betalingsdato.

Ved manglende betaling kan jeg annullerede din booking uden yderlig varsel (det står også på din booking), men jeg vil altid minde dig om, at du mangler at betale. Er der ingen respons på den mail jeg sender til dig, bliver din booking annulleret.

Husk at oplyse bookingnummer ved betaling og ved alle henvendelser vedrørende din booking.

Ved ankomst kan der betales med alle slags betalingskort og kontanter (Euro og danske kroner, ikke andre valutaer).

Bemærk venligst …
Booker du kun 1 overnatning betales hele beløbet med det samme.
Ved alle tilbud betales hele beløbet med det samme. Tilbud kan ikke kombineres med andre tilbud.

Ved booking foretaget mindre end 2 uger før ankomst, betales det fulde beløb med det samme.

Ved booking via dk-camp.dk betales hele beløbet senest 3 bankdage efter booking.

AFBESTILLING
Teltplads/caravanplads
Ved afbestilling mindst 3 dage før ankomstdato vil det indbetalte beløb minus 25% i administrationsgebyr blive refunderet (husk at sende dit kontonummer med), dog minimum 250 kr. Derefter refunderes intet.

Hytter
Ved afbestilling før 21 dage inden lejemålets påbegyndelse vil lejebeløb minus 25% i administrationsgebyr blive refunderet, dog minimum 250 kr.
Ved afbestilling senere end 21 dage inden lejemålets påbegyndelse vil indbetalt leje ikke blive refunderet.

Vores betingelser for afbestilling er gældende, uanset om afbestillingen sker på grund af personlige forhold eller force majeure (krig, strejke, naturkatastrofer, epidemi, lukning af grænser og lignende).
Vi kan ikke bestemme over vejret, hverken nedbør eller for meget eller for lidt sol, og det det eventuelt gør ved dit ophold. Vi kan ikke drages til ansvar på grund af vejret og dens eventuelle følgevirkninger.

Afbestillingsforsikring
Hvis man ikke allerede har en rejseforsikring kan vi henvise til Europæiske Rejseforsikringer (ERV) – så er du dækket hvis noget uforudset sker.

Eksempler på forsikringer for udenlandske gæster:
Belgien
Globelink
World Nomads

  • Det blå EU-sygesikringskort: Dækker nødvendige behandlinger i udlandet på samme vilkår som lokale borgere. 
  • Private rejseforsikringer: Dækker udgifter til behandling, hjemtransport og andre uventede situationer, som det blå kort ikke dækker. 

Vi ser frem til jeres besøg her på vores lille hyggelige campingplads, her i skønne Syddanmark, med plads og tid til hygge og nærvær.

Foldingbro Campings pladsoversigt
Camping hunde