Arrangementer

Arrangementer på campingpladsen 
Opdateres løbende

SingleCamp 2026 – uden børn
Uge 29, 11.-19. juli
Uge 34, 15.-23. august
Vi gentager tidligere års succes. Det er SingleCamp for dig som er uden børn, måske de er blevet voksne eller er hos deres mor/far. 
Du kommer de dage der passer dig bedst. 
Campingvogne, telt m.v. samles i samme område. Der kan også lejes hytter og vores ferielejlighed, så længe de er ledige.
Der er fællesgrill flere aftener. Koncerter fredag den 17. juli og fredag den 21. august. I arrangerer selv ture i området.
Se tilbud – book 7 og betal for 6 – skal bookes på forhånd, som alle andre tilbud.
Eller kom allerede fredag den 14. aug. kl. 13.00 med din campingvogn m.v. og deltag til vores arbejdsdag og få en gratis overnatning og mad fredag aften, læs længere nede på siden.
 

Sommerkoncert i august
Velkommen til endnu en sommerkoncert på Foldingbro Camping, det er FREDAG DEN 21. AUGUST. Du er også velkommen. Man skal ikke være gæst på campingpladsen, naboer, gode venner af huset m.fl. er også meget velkomne.

Fra Stemnings Boksen i Gram kommer Ronnie Lorentzen og Holm.
Ronnie spiller mest country både nyt og gammelt, samt Johnny Madsen og John Mogensen. 
Holm spiller Allan Olsen samt meget at det gamle danske, såsom Røde Mor osv. De spiller en time hver.

Inden koncerten starter grilles der bøffer og pølser, med flute og gode salater.
Øl, vand, vin, shots, kaffe og is kan købes i baren fra kl. 18.00.
Egne drikkevarer og mad MÅ IKKE medbringes.

Maden skal bestilles og betales senest onsdag den 19. august kl. 12.00
Menu 1: pr. person 170 kr.: 1 steak, brød, salater, dressing m.m.
Menu 2: pr. person 50 kr.: En alm. frankfurter
Menu 3: pr. person 40 kr.: En alm. grillpølse
Salat kan tilkøbes til menu 2 og 3: 40 kr.
Til alle pølser er der flute, sennep og ketchup og remoulade.
Maden vil være klar ca. kl. 18.45 og kl. 20.00 går den første musiker på scenen.
Fra kl. 18.45-19.15 er terrassen forbeholdt jer der spiser med, kvittering for maden skal vises ved udlevering af maden, så husk din kassebon.
Der vil være plastiktallerkner og -bestik, men man er meget velkommen til at medbringe egen tallerken og bestik.
Kommer du blot for at høre musikken, så er der adgang fra kl. 19.15.
I tilfælde af regnvejr, så rykker vi hele festen ind under den overdækkede terrasse.
Arbejdsdage i 2026 
ændringer kan ske, da vi holder øje med vejrudsigten.
Kommer du som campist, booker minimum 2 overnatninger og vil hjælpe til får du den ene overnatning gratis og aftensmad den pågældende dag. Skriv det i din booking, i kommentarfeltet, hvis du/I vil hjælpe mig en dag.
Kommende arbejdsdage:
Fredag den 14. august kl. 14-18.00
Lørdag den 5. september kl.
12.30-17.00
Søndag den 10. oktober kl. 13-17.00
 

Lørdagsgrill 2026
Alle lørdage i juni, juli og august er der hygge og fællesgrill, der er pølser klar kl. 19.00
Pølser skal bestilles/betales senest samme dag kl. 12.00.
Der er alm. pølser (25 kr.) og alm. frankfurtere (30 kr.).
Når vi har grillet pølser, er du velkommen til at grille mere af dit eget. Tag evt. kartofler, salat m.v. med
Husk eget service.
Egne drikkevarer må medbringes disse aftener. Vin, øl, sodavand m.v. kan købes i kiosken.
Der vil også blive et par lørdage i august.

Lørdags- og søndagskaffe 2026
På udvalgte lørdage og søndage fra april-august, datoerne kommer på løbende:
Lørdag den 25. juli
Søndag den 2. august
Søndag den 16. august
Vi mødes til lidt hygge på terrassen, alle fra pladsen er velkommen, campister, fastliggere, sæsongæster og gode venner af huset.
Vi mødes kl. 14.00 – du medbringer din kaffe/te eller hvad du har lyst til at drikke.
Skinner solen sidder vi udenfor, er der regn så rykker vi ind under taget.
Det vil være muligt at købe kaffe, latte, te, kakao, øl, sodavand, is m.v.  fra kiosken hvis det ønskes, så kan vi lige åbne kiosken kort før kl. 14.00.

Æbleskiver og glögg 2026
Lørdag den 13. december kl. 16.00
For alle gæster på campingpladsen, samt fastliggere, sæsongæster og gode venner af huset
Tilmelding er nødvendig og senest fredag den 13/12 kl. 16.00, så jeg ved hvor meget glögg der skal laves og om jeg skal bage 50 eller 200 æbleskiver, for selvfølgelig er de hjemmebagte, og der er mere end 3 til hver, der plejer at være rigeligt 🙂
Pris pr. person 25-30 kr.
Læs mere om rabat ved overnatning under Tilbud – få en gratis overnatning

St. Bededag og varme hveder 2027
Fredag den 23. april 2027 er der store varme hveder på terrassen kl. 19.00 for alle campister, fastliggere og sæsongæster på pladsen.
Medbring egen kaffe/te eller hvad du har lyst til at drikke til. Der er selvfølgelig smør, ost og syltetøj til de varme hveder – opdateres

Bedsteforældre-ugerne i 2027
Uge 27/28 fra 10. juli – 18. juli
Uge 30/31 fra 31. juli – 8. august
Book minimum 3 overnatninger med dine/jeres børnebørn/barnebarn (minimum 1 voksen og 1 barn/ung), og du/I får 10% rabat på hele opholdet, gælder også ved leje af hytter og lejlighed.
I kommer de dage der passer jer bedst.
Campingvogne, telt m.v. samles i samme område. 

Hold øje med flere og nye arrangementer her på siden, der opdateres løbende

Priser for camping klik her, eller hvis du vil læse om hytterne: Luksus hytte – Lille hytte – Shelterhytten eller Lejligheden

Med venlig hilsen
Lise

Ny legeplads blev bygget i 2023, og vi fik ny hoppepude i 2024 – klik her og se mere

Linda Appel spillede den 17. juli 2026
Vores nye scene blev indviet den smukkeste sommeraften i juli 2024
Martin - musik med klang, den 18. juli 2025
Michael Wedgwood - en verdensstjerne kom til byen
Norrie McGregor spillede irsk folkemusik
Et par gode venner af pladsen - Nicolai og Malte