Luksus hytte

Vores luksus hytter kan lejes fra en dag til flere uger, også i højsæsonen

Hytte 5, 6 og 7, ca. 25m2.

Bemærk at slutrengøring er inkluderet i prisen.

  • Op 5 personer, 5. person sover i stuen.
  • 2 soveværelser med dyner og puder.
  • Eget toilet*
  • Køkken med vask*, køleskab med lille fryser. 2 kogeplader, kaffemaskine.
  • Service til 6 personer
  • Gryder, stegepande m.m.
  • Spisebord med stole og bænk
  • Hytte nr. 5: Køjerum og soveværelse med to enkeltsenge med dobbelt topmadras, bredde 150 cm. i bredden.
  • Hytte nr. 6: Køjerum og soveværelse med seng på ca. 140 cm. i bredden og en ekstra seng over denne, det vil sige der er mulighed for at 6 personer kan bo i hytte 6.
  • Hytte nr. 7: Køjerum og soveværelse med seng på 140 cm. i bredden.
  • Alle hytter har mulighed for 1 ekstra opredning i stuen
  • HUSK AT sengelinned skal bruges og medbringes, lagen, dynebetræk og pudebetræk. Har du sovepose med, skal du også huske et lagen (kan evt. lejes).
  • Sengelinned kan i et vist omfang lejes, og skal bestilles ved booking.
  • Ting du skal huske at tage med: viskestykke, karklud, håndklæder, toiletpapir m.v.
  • Der må ikke ryges i hytterne eller i servicebygningen.
  • Når man forlader hytten søger man for at tage opvasken og stille alt på plads i skabe og skuffer. Affald skal i containerne, husk at vi sorterer affald. Der er en kost i hytten, som selvfølgelig godt må bruges i løbet af opholdet 🙂
 
* Om vinteren kan det ske at vi bliver nødt til at lukke for vandet på grund af frost, og så skal man bruge toilet og køkken i servicebygningen.

Priser 2024 og 2025

Pris pr. hytte, 1. overnat.850 kr.
Pr. overnatning derefter600 kr.
Pr. person pr. dag10 kr.
Pris pr. hytte pr. uge (7 overnatninger)3550 kr.
Pr. person pr. uge70 kr.
Strøm/powerInklusiv / Efter måler
Leje af sengelinned, pr. sæt50 kr.
Badekort, depositum 75 kr.

I priserne er rengøring inkluderet.

Du vil nok gerne i bad under dit ophold, hertil skal du bruge et badekort, det køber du i kiosken. Du bestemmer selv beløbet der indsættes på kortet. Er der penge tilbage på kortet ved afrejse får du selvfølgelig dem retur sammen med depositummet på kortet.

Fra marts-oktober er strøm inkluderet i prisen
Ekstra strøm tilkøbes hvis man medbringer en fryser el.lign. i denne periode.

Fra november-februar betales et depositum til strøm på 50 kr. pr. nat, dette modregnes ved afrejse med det faktiske forbrug.
I hytten ligger en seddel med aflæsning af strømtallet, som tages lige før kl. 15.00 hvorfra hytten er din/jeres. Sedlen udfyldes og afleveres ved afrejse.
3 kr. pr. kwh.

Der er parkeringsplads til 1 bil pr. hytte, ved flere biler parkeres på campingpladsens P-plads.

Ankomst fra kl. 15.00 og afrejse inden 11.00, hvor nøglen afleveres i receptionen/kiosken.

Skulle du komme til at smide nøglen til hytten væk, skal du betale 400 kr. til ny nøgle.

Vores køkken er ikke så stort – det er delt i to rum, det ene rum er kun til opvask (2 vaske + en mikroovn) og det andet rum har lille ovn og komfur, samt køkkenvask.
Køkkenet bliver renoveret i vinteren 2024/25.

Toiletter: Vi har de traditionelle toiletter med baderum, samt et Familie baderum og et Familie/handicapbaderum – begge selvfølgelig også med toilet.
Vi henstiller til at de to baderum kun bruges til det de er beregnet til (brusebad), ved toiletbesøg brug venligst de øvrige toiletter.

For dig som kommer hertil uden køretøj, kan der laves en aftale om at vi står for indkøb, f.eks. fra Netto, som så vil stå klar til dig ved ankomst. Giv os et ring herom.

Hunde
Hunde er gratis at tage med og er velkommen i hytterne, men det skal oplyses ved booking, at der er hund/hunde med. Ekstra rengøringsgebyr á 50 kr. lægges på opholdet.
Hunde må selvfølgelig ikke komme i sengene, men for en sikkerhedsskyld skal der lægges lagen på alle senge.
Hunde skal være i snor og må ikke luftes på pladsen.
Når du lufter din hund i området, så forventes det selvfølgelig at du samler op efter den.
Det forventes selvfølgelig også at du ikke lader hunden stå og gø til gene for andre.
Hunde må ikke komme i servicebygningerne, det vil sige køkken, toiletter m.v.
Mangler du poser til hundens efterladenskaber, kan de købes i kiosken.

Klik her og læs om handelsbetingelser, betaling, regler, affaldssortering med mere.

Bemærk at, alle Luksus hytter er udlejet fra 19.-22. juni 2025 på grund af Dansk Kennelklubs udstilling i Vejen.